Vigtige dage i 2004/2005

BRIDGE 82 tilbyder begynderundervisning, hvis der kan samles deltagere nok til et hold. Sæsonen starter primo september og slutter ultimo april.

Bridge er et stikspil ligesom whist og hjerterfri.

Der undervises efter Villy Dam´s lærebøger "Bridgevejen 1 & 2". En normal undervisningsaften består af teori ca. 45 min. og praktisk spil ca. 2 timer.

Det er ingen betingelse for deltagelse, at man tidligere har spillet kort, og selvom bridge er et makkerspil kan man sagtens tilmelde sig til bridgeundervisning uden makker.

Bridge består af 2 faser: Melding og selve spillet. Først skal man melde hvor mange stik man vil tage.  Det højest bydende par skal herefter spille den meldte kontrakt. Man byder over hinanden bordet rundt, indtil der er kommet 3 passer i træk. Spillet af kortene foregår altid med "blind" makker dvs. både spilfører og de 2 modspillere kan se 26 kort (13 kort på bordet +egne).

Om bridge er morsomt? Det kan vi garantere for. Prøv bare at tale med nogen, som spiller bridge. Er man først kommet i gang, kan man have udbytte af spillet resten af livet. I bridge har alder og køn ingen betydning.

Tilmelding kan ske til Knud Hansen på tlf.  86 30 12 80 eller på e-mail bridge82@bridge82.dk

Du er altid velkommen i klubben på en spilleaften, så du kan se, hvordan spillet foregår.